Ødis kirke

Prædikestolen

 

Det er Lorentz Frølich - kendt for sine illustrationer til H.C. Andersens eventyr - der har udført de fem cirkelformede figurmalerier på prædikestolen, hvor vi ser vi de fire evangelister og Paulus, optaget af at forfatte og læse teksten.

 

Prædikestolen er samtidig med kirkebygningen 1856-57 og holdt i en neutral farveskala. Den hviler på en solid stolpe og foroven ses med lyse skrifttegn på sort bund: Men vorder ordets gjørere og ikke alene dets hørere, med hvilket I bedrage jer selv (Jacobs brev: 1,22).

 

Fra venstre til højre ses:

1). St. Mathæus, som sætter pennen til papiret, mens han ser ned i den opslåede bog.

2) St. Markus, der vender sig ud mod os og tager bogen under armen.

3) St. Lukas - set lige forfra og placeret under præstens pult ? som har åbnet bogen og læser

4) St. Johannes med blikket vendt skråt opad, som fatter om pennen og sætter den til papiret.

5) St. Paulus står med bogen ind mod sig.

 

Prædikestolen stod indtil restaureringen i 2004 et fag længere nede og var forsynet med en lydhimmel.

 

cookie information