Ødis kirke

Krucifiks

Det smukke og udtryksfulde Krucifiks, der står på alterbordet i kirken, er udført af billedhuggeren Erik Heide i forgyldt bronze. Erik Heide har lavet udsmykning til mange andre kirker i Danmark, bl.a. Brændkjærkirken i Kolding.

 

Kristusfiguren står myndigt og stærkt og viser den sejrende og velsignende Kristus. Åbent indbydende og bredt favnende sin skabning og den skabte verden. Erik Heide siger, at han med årende er begyndt at vise Jesus som den sejrende, hvor han før, f.eks. i Skalborg Kirke, afbillede Jesus som den lidende.

 

I forbindelse med restaureringen modtog kirken en anonymt doneret gave til udsmykning af kirken og den udmøntede sig i krucifikset, som afdøde sognepræst Knud Åge Hansen modtog på menighedens vegne juleaften 2005.

 

cookie information