Ødis kirke

Bronzestatuetten Jacobskampen

Statuetten med jakobskampen til højre for vestportalen er skabt af billedhuggeren Johannes Bjerg, der er barnefødt i Ødis på Kaibjerggård 1886 og dernæst voksede op i Kolding, hvor han også fik en uddannelse som billedskærer på A.L. Johansens værksted.

 

Statuetten er fra 1928 og Johannes Bjerg har ladet sig inspirere af teksten i Gamle Testamente (1. mos. 32, 25-32), hvor man læser om, hvordan Jakob kæmper en nat lang med englen. På statuettens plint står ordene ?og englen rørte ved hans hofte?, som illustreres ved at Jakob med en sigende bevægelse lægger hånden på sin hofte.

 

Jakobskampen stod først foran den mindemur, der er rejst for Johannes Bjerg på Ødis Byvej. Da statuen blev flyttet op til kirken indtog kunstnerens relief ?Videnskab og Kunst? fra 1930 pladsen på Ødis Byvej.

 

cookie information